- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet

Danmark har en veludbygget offentlig sektor med et højt niveau for den offentlige service og
de offentlige indkomstoverførsler. Det er en forudsætning for den danske velfærdsmodel, at
beskæftigelsen er høj, fordi det skaber de skatteindtægter, der skal til for at finansiere velfærden.
Med et højt skattetryk følger også sort arbejde. Flere end hver anden dansker har fået udført
sort arbejde inden for det seneste år. Og hver fjerde dansker er villig til at købe sort arbejde,
selvom de ikke har gjort det inden for det seneste år. Der er samtidig meget lille accept i befolkningen
af omfattende og organiseret sort arbejde, hvor virksomheder er indblandet.
Sort arbejde er oftest serviceydelser, der knytter sig til boligen. Hver femte dansker har fået
udført bygge- eller anlægsarbejde, og hver tiende har købt rengøring eller vinduespudsning
sort.
Samtidig oplever mange familier – og især børnefamilier – et stort tidspres i hverdagen. Det
er en udfordring for en familie at få hverdagen til at gå op, når arbejdet skal passes, børn
hentes og bringes, og maden laves. Arbejdstider, åbningstider og sengetider sætter grænser
for familiens mulighed for at indrette sin hverdag.
Oven i arbejdsdagen bruger en familie med små børn tilsammen over ni timer dagligt til huslige
gøremål. Og der er ingen tvivl om, at mængden af husarbejde er med til at sætte pres på
hverdagen. Jo mere husarbejde, der skal laves, desto mere stressende bliver hverdagen.
Køb af serviceydelser i hjemmet ligger i direkte og meget tæt konkurrence med gør-det-selv
arbejde. Men gør-det-selv arbejde kan være en dårlig løsning. Lægen eller folkeskolelæreren,
som vælger selv at efterisolere boligen eller isætte lavenergiruder, fordi det er dyrt at få fagfolk
til det, vil typisk bruge længere tid til at udføre arbejdet og i en dårligere kvalitet, end fagfolk
er i stand til. Samtidig vil lægen og folkeskolelæreren ikke kunne behandle de syge og
undervise børnene i den tid, der bruges på gør-det-selv arbejdet. Det giver en dårligere arbejdsdeling
i samfundet og lavere produktivitet.
Mange boliger kan have godt af mere vedligehold. Ikke mindst i lyset af, at der som led i regeringens
klimastrategi i de kommende årtier skal ske en markant reduktion i husholdningernes
energiforbrug. En af de væsentligste kilder til øget energieffektivitet er energirenoveringer
af boligmassen.
Kortuddannede er den gruppe på arbejdsmarkedet, der har vanskeligst ved at finde jobs. Og
i de kommende år vil globaliseringen og den teknologiske udvikling få efterspørgslen efter
kortuddannet arbejdskraft til at falde yderligere. Øget efterspørgsel efter serviceydelser vil
være med til at styrke beskæftigelsen i serviceerhvervene. Det kan navnlig være til gavn for


- Fradrag for hjælp og istandsættelse i hjemmet.
Ledige og langtidsledige, som forholdsvis oftere rekrutteres til nystartede servicevirksomheder
end etablerede virksomheder.
Der er derfor gode argumenter for og et stort potentiale i at gøre det billigere for danskerne at
få udført serviceydelser i hjemmet – både ude og inde. Det kan få færre til at vælge det sorte
arbejde og gør-det-selv løsninger, når de skal have udført opgaver i hjemmet. Og det vil lette
mange familiers travle hverdag. Endelig kan det skabe plads på arbejdsmarkedet til grupper,
der har svært ved at få jobs.
Regeringen (Venstre og Konservative), Dansk Folkeparti og Kristendemokraterne er derfor
enige om som forsøg at indføre en BoligJobordning med fradrag i skatten for lønudgifter til
hjælp og istandsættelse i hjemmet. Forsøget løber fra den 1. juni 2011 til og med 2013. Ordningen
er på linje med tilsvarende ordninger i fx Sverige og Finland.
BoligJobordningen giver husholdningerne bedre muligheder for at betale sig fra tidskrævende
dagligdagsopgaver som f.eks. rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde.
Samtidig tilgodeser BoligJobordningen behovet for bedre boliger og mere energieffektive boliger,
idet der også gives fradrag for lønudgifter til reparationer og udvendig vedligehold, som
fx udskiftning af vinduer, tag, isoleringsarbejde mv.
Samlet set vil BoligJobordningen skabe vækst i beskæftigelsen og være en effektiv måde at
konvertere sort arbejde til hvidt, og den kan dermed gøre op med et område, hvor omfanget
af sort arbejde er betydeligt, og hvor SKAT har vanskeligt ved at gennemføre effektive kontroller.


Fakta om BoligJobplan
Forsøg med skattefradrag for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet

Fradraget for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet gives til personer fyldt 18 år og kan maksimalt udgøre
15.000,- kr. årligt pr. person

Fradraget i forsøgsordningen udformes som et ligningsmæssigt fradrag. Det svarer til, at der
ydes et tilskud på godt 1/3 af lønudgiften i en gennemsnitskommune. Der indføres et loft over
det samlede mulige tilskud svarende til, at en husstand bestående af et ægtepar eller af to
ugifte voksne maksimalt kan få fradrag for lønudgifter til serviceydelser i hjemmet på 30.000 kr.
årligt. Er der hjemmeboende børn over 18 år i husstanden, kan det samlede fradrag, der kan
anvendes til lønudgifter til serviceydelser i hjemmet blive større. Fradraget knytter sig til, at
personerne har folkeregisteradresse i boligen, hvor ydelsen leveres/udføres og fradraget
gælder for personer i såvel ejerboliger som lejeboliger.

Eksempelvis svarer 30.000 kr. til et fradrag på ca. 575 kr. om ugen eller groft omregnet til fx
ca. 3¼ times rengøring ved en timepris på 250 kr. ”Tilskudsværdien” bliver så ca. 80 kr. per
arbejdstime.
Fradragsberettiget arbejde omfatter arbejdslønnen i forbindelse med både indvendig og udvendig
vedligehold og reparation. Ved afgrænsningen af arbejde omfattet af BoligJobordningen
tages udgangspunkt i tidligere lignende tilskudsordninger. Fradraget gives dermed for
serviceydelser i hjemmet fx rengøring, vinduespudsning, børnepasning og havearbejde samt
for reparation og udvendig vedligehold, jf. bilag 1.
For at serviceydelser i hjemmet kan blive omfattet af forsøgsordningen, skal arbejdet være
udført af en virksomhed eller af personer, der er fyldt 18 år. For så vidt angår arbejde i forbindelse
med udvendig og indvendig vedligeholdelse og reparation af boligen skal arbejdet være
udført af en momsregistreret virksomhed.
Ordningen indføres den 1. juni 2011 og fortsætter som en forsøgsordning indtil udgangen af
2013. Herefter skal parterne tage stilling til en eventuel videreførelse.
Parterne er endvidere enige om, at det er centralt for ordningens succes, at den konkrete udformning
tilgodeser to overordnede hensyn. Dels skal ordningen være så enkel som mulig for
brugerne, og dels skal ordningen sikres bedst muligt mod misbrug.
Derfor gøres fradraget betinget af, at der bruges et særligt betalingsmodul, der i én handling
sikrer betalingen for ydelsen, fører fradraget på selvangivelsen hos køber og indberetter indtægten
på årsopgørelsen hos den person, der udfører arbejdet.
Løsningen vil for køberen af de pågældende serviceydelser komme til at minde om en almindelig
betalingsoverførsel/ internethandel. Systemet sørger for resten. Løsningen sikrer:

Den administrative løsning sikrer, at ordningen bliver meget enkel for borgeren at anvende.
Den kræver ikke forhåndsgodkendelser, indsendelse af dokumentation eller andet administrativt
bøvl for borgeren eller de involverede virksomheder.


Den administrative løsning
Administrativt udformes ordningen på en sådan måde, at hverken køber eller sælger af serviceydelserne
skal oprettes eller registreres i forhold til ordningen.
Ordningen består af et betalingsmodul, som køber skal benytte, når ydelserne betales. Betalingsmodulet
lægges som en del af SKATs TastSelv-miljø, som køber på almindeligvis logger ind på med NemID eller
TastSelv-kode. Herved sikres det, at køberen er entydigt identificeret.
I betalingsmodulet har køberen mulighed for at betale for serviceydelserne via en kortbetaling (dankort).
Køberen indtaster de oplysninger, som er nødvendige for at identificere sælgeren, ydelsens art og ydelsens
pris, samt den andel af ydelsen, som vedrører arbejdsløn og dermed er fradragsberettiget. Hertil kommer
almindelige kontoplysninger, der er nødvendige for at gennemføre betalingen.
Oplysningerne i betalingsmodulet vil efterfølgende blive anvendt til

Betalingsdelen udvikles så hurtigt som muligt. Indtil da skal betalingen foregå via bank, og ”betalingsmodulet”
vil alene registrere oplysninger om de betalte beløb, og overføre fradraget til køberen af ydelsen.
Det vurderes med en vis usikkerhed, at forsøgsordningen med skattefradrag for serviceydelser
i hjemmet indebærer offentlige merudgifter på 900 mio. kr. i 2011 og 1¾ mia. kr. i 2012
og 2013, når der tages højde for de afledte virkninger på arbejdsudbud samt tilbageløb. Udgifterne
til ordningen er fuldt finansieret i hele perioden den 1. juni 2011 til og med 2013, jf. bilag 2.

Det sikres, at ingen nuværende brugere af hjemmeserviceordningen oplever en forringelse.


Ikrafttrædelse
Fradraget blev iværksat med virkning fra den 1. juni 2011. Den administrative løsning indføres
i to tempi. Inden udgangen af 2011 kan en tast-selv-løsning være klar, der sikrer fradraget
hos køber og indberetningen hos den, der udfører arbejdet. Pr. 1. juli 2012 forventes den
fulde løsning at være klar, dvs. hvor tast-selv-løsningen knyttes sammen med selve betalingen
for ydelsen.


Bilag 1. Serviceydelser omfattet af forsøgsordningen
Hjemmeservice/husholdningsarbejde i hjemmet.

Almindelig rengøring

Vinduespudsning

Børnepasning i hjemmet

Almindeligt havearbejde mv.

Boligens ydre rammer

Boligens indre rammer

SKAT’s hjemmeside